Jeg oplever jævnligt, at der i de organisationer, hvor jeg kommer, er forskellige tidslommer. Disse tidslommer er ofte knyttet til de forskellige niveauer i organisationen, som man hver især arbejder på.
Hver af disse tidslommer har deres helt eget tempo og liv og er ikke koordinerede.
Ofte går tiden og processen lidt hurtigere og er lidt længere fremme jo længere oppe i organisationen, man befinder sig.
Hvorfor er jeg optaget af disse tidslommer?
Fordi, når vi gerne vil skabe forandringer og udvikling er disse tidslommer vigtige at kende til. Ellers får vi den slags processer, hvor ledelseslagene tror, at udviklingsprocessen er gennemført, implementeret og har et liv, mens medarbejderne i frontlinjen nærmest kun lige er begyndt at tænke på, at der skal ske noget nyt.
Hvis dette foregår ubemærket sker der ofte det, at den ledelse der bliver udøvet ikke understøtter, at medarbejderne er i læring og faktisk får skabt den ønskede udvikling i praksis, og nogen gange kommer det ligefrem til at spænde ben for, at der overhovedet sker noget. Det kan også være svært som medarbejder at genkende sin egen praksis, hvis man selv oplever kun lige at være gået i gang og samtidig hører det omtalt af fx ledere som om processen er vel gennemført.
Det er derfor særdeles vigtigt på de forskellige niveauer at undersøge og være nysgerrig i forhold til, hvilke tidslommer vi hver især opholder os i, hvis udvikling og forandring skal være vellykket. Både i forhold til at medarbejderne får den rigtige støtte undervejs men også i forhold til at ledelseslagene fremstår som troværdige og med føling med virkeligheden.