De rum som udgør læringsmiljøet for dig og de børn du har i din varetægt har stor betydning for det hverdags liv der udspiller sig.
Det har betydning for fordybelse i leg, sprogstimulering, konfliktniveau, mulighed for at have relation og samtale med voksne, deltage i børnefællesskabet m.v.
Derfor er det en god idé at bruge tid på at gennemtænke læringsmiljøets indretning.
Helt overordnet er det vigtigt at der overhovedet er plads til at lege, d.v.s. kvadratmeter på gulvet hvor der er plads til at børnene kan udfolde deres leg og kan bevæge sig uden at bumle ind i hinanden.
Dernæst er det vigtigt, at indretningen tager højde for børnenes bevægelsesmønstre i rummet – legearealer / områder til fordybelse i gennemgangsområder skaber forstyrrelse og konflikter, arealer hvor man kan lege i ro skaber bedre mulighed for fordybelse.
Det kan også være værd at se på, hvad børnene har at lege med – er læreplanstemaerne repræsenteret i legemuligheder? Har børnene mulighed for selv at tage initiativ og bygge leg op fordi de ting børnene skal bruge er tilgængelige? (En barriere kan både være at ting er på hylder højt oppe, i depoter, regler om at børnene ikke må tage tingene selv, om børnene får lov til at være i de områder hvor de spændende ting er)
Der er også forskel på, om legeområderne er organiseret, så det er til at afkode for børnene, hvad der kan leges og let at finde de ting der skal bruges til legen. Et typisk stærkt kodet område er dukkekrogen, hvor alt hvad man skal bruge er i legen er i nærheden, hvilket gør det let at komme igang med leg. Skal man der imod lede mange steder for at finde ting til sin leg, bliver det hurtigt mere udfordrende at komme igang med leg og afstedkommer mange forstyrrelser.
Samtidig kan det også være en fordel at have områder der er mindre kodede, hvor man sammen med børnene kan bygge noget op, de er interesserede i.
Og væggene….er det der hænger på jeres vægge aktuelt og repræsentativt for børnene – fx billeder af børnene og aktiviteter de har været med i, produkter de selv har været med til at skabe etc.) – og IKKE MINDST; hænger det i børnehøjde eller er det i virkeligheden en henvendelse til børnenes forældre? Har børnene indflydelse på, hvordan der ser ud?
I og med børn er en del af et stort fællesskab dagen igennem, kan det også være en god ide indretningsmæssigt at tænke i at indrette, så der både er plads til lege med mange børn og område der appellerer til at et eller to børn kan trække sig eller lege og bygge tætte relationer.
Sidst men ikke mindst er generelt vedligehold af rum og ting ikke uvigtig; vægge med tegnestreger og ødelagte legesager indbyder til mere af samme. Her har børnenes medskabelse af rummet også betydning, da ting vi selv har været med til at skabe og bygge op også giver ejerskab og lyst til at passe på tingene.
GOD INDRETNINGSFORNØJELSE 🙂